Set og sket 2026-05-17 Gyrstinge Sø

Gyrstinge Sø Rundt - 17. maj 2025

Måske fordi turen lå i Kr. himmelfartsferien eller turens længde (ca. 10 km.) gjorde, vi kun var 12 deltagere til at nyde den flotte tur rundt om Gyrstinge Sø. Fint vejr med en del sol og kun lidt vind.

Turen gik rundt mod uret, så vi startede gennem Allindemagle Skov, hvor næsten alle anemoner var forduftede, men med en masse andre ting at se på. Ved Kildehøje, var der kaffepause. Videre nord om søen til Kilden i Store Bøgeskov. Der var nogle så heldige at se natuglen i det game udgåede træ. Her var der så frokost, inden rundturen fortsatte, med for nogle en afstikker til fugletårnet.

Da Jon var forhindret i at deltage, blev det ikke til så meget botanisering.

Fugle var der mange af, selv om det mest var deres stemmer vi hørte. Fra listen kan nævnes: Tårnfalk, Munk, Gøg, Havesanger, Løvsanger, Rørsanger, Sivsanger, Gærdesanger, Nattergal, Rød Glente, Vibe, Gulspurv, Gransanger, Tornsanger, Landsvale, Mursejler, Hvid Vipstjert, Natugle og på søen Knopsvane, Gråand, Grågås, Gravand, Hættemåge og Toppet Lappedykker.


Billedgalleri fra turen kan ses her (MidtNatur Google Fotos).